Tæt på er maleriet abstrakt med smukke detaljer, skabt af maling, vandformationer og penselstrøg.
På afstand træder ofte et ansigt frem. Eller en massiv gang strålefaktor!

The beauty of a beast

Fås som kunstplakat.
Klik her.

Kontakt
Mobil: 22 81 31 93
Mail: tine@lastein.dk

CVR nr: 42010197

Gershøjvej 21
2760 Måløv

Uddannelse
2017: Tegneundervisning hos Karin de Neergaard
2016: FUAU, "Kunst - teori og analyse"
2016: FUAU, "Kunsten backstage"
2015: FUAU, "Kunstens historie", Statens Museum for Kunst
2014: Kunstskolen Spektrums sommerkursus
2014: FUAU, "Kunsthistorien på et semester"
2013: Kunstskolen Spektrums sommerkursus
2012: Privatundervisning hos Karin de Neergaard
2012: Tanit Kunstkurser, Charlottenlund
2011: Kunsthøjskolen i Holbæk
2010-2011: Grunduddannelse på Kunstskolen Spektrum, København
2010: Figurativ maling hos Nini Duncan, København
1998-2003: AAU, Cand. mag. i Interpersonel Organisationskommunikation

3 stærke – fra Tine til Tine:

•              Hvorfor maler du?

Fordi jeg ikke kan lade være! Der er en universel energi, en livskraft, en kærlighed jegudtrykke. Ofte føler jeg mig som en slags transformator, der bare skal udtrykke det... Sanse, fordøje, formidle. Jeg kan ikke holde det inde, og begejstres let af former og farvekombinationer! For mig har alt i verden farver. Alt.
Endelig er jeg optaget af maleriets tekstur, stofligheden. Den må gerne være rustik.

•              Hvad skal dine malerier?

Formidle en energi, en stemning eller sjælelig tilstand. Jeg kalder ofte mine malerier for ”abstrakte portrætter”, for de typisk er inspireret af en personlighed. Menneske eller dyr. Den portrætteredes udstråling, udtryk eller vores relation er mit brændstof. Tæt på er maleriet abstrakt med smukke detaljer, skabt af penselstrøg og vandformationer. På afstand træder der gerne et ansigt frem eller en god gang "strålefaktor".
Det er fantastisk - ren lykke - når det, jeg skaber, glæder og gør indtryk på andre. Flere har fremhævet mine malerier som dybe, dynamiske og komplekse, farvevalget som modigt, og kombinationen af mine teknikker som unik og opfindsom. Ja, ligefrem som ”ikke set før!”

•              Hvad er kunst for dig?

For mig har kunst nerve. Sjæl. Gnist! Kunst er vel en projektion, så hvert individ har sin egen oplevelse af det enkelte værk. Ikke al kunst siger alle noget. Teknisk skal der være "spænding" i ex. maleriet. Uden spænding er der ingen gnist, ingen nerve, ingen spændstighed. Og så skal håndværket selvfølgelig være i orden. Det værste man kan sige, om dét jeg laver, er, at det er ”pænt”. Så bliver kunsten ligegyldig. Så lever og brænder den ikke.
Kunst er vel en refleksion af samtiden. Af livet. Livet er ikke pænt, men det kan være smukt. Meget smukt.

Hvor pænt er kedeligt, kan kunst efter min overbevisning sagtnes være flot. Rasende, bragende, fængslende flot. Men der skal være noget ”mærkeligt.” Noget, der ikke sådan lige lader sig forklare. Noget der sætter hjernen på arbejde, stimulerer fantasien og rører hjertet – dét elsker jeg! Netop det appellerer så meget til mig i arbejdet med abstrakte malerier: Noget er måske genkendeligt... og resten, hvad er det? For mig er det mere spændende at bruge fantasien, og arbejde med en persons energi og udstråling, frem for at få det til at ligne. Det har jeg prøvet.

Den kunst jeg selv anskaffer, har jeg købt, fordi jeg ikke kunne slippe værket. Jeg måtte bare have det! Uden tanke på pladsmangel eller andre praktikaliteter. De værker indeholder for mig de førnævnte kvaliteter og de er gået lige i mellemgulvet på mig. Hvert værk har – uanset størrelse – forandret rummet, de er i. Og beriget mit liv.

Enjoy!